Tidligere hjemmeside for AOF Vesthimmerland/Løgstør Aftenskole

En dejlig sommerferie

Vi har haft en super dejlig sommerferie. Masser af godt vejr og en kombination af total afslapning krydret med lidt mindre hus & havearbejde har gjort det til tre vidunderlige uger.

Vi tilbragte den første uge af vores ferie hjemme. Og det var nok også godt det samme. For der var en del ting, som trængte til en kærlig hånd, inden vi med ro i sjælen for alvor kunne begynde på den ”rigtige” ferie. Og vi fik da også styr på en hel del. Der blev både klippet hæk, slået græs og ryddet op i store og små bunker. Så efter nogle dage så det hele faktisk ret så nydeligt ud, hvis jeg selv skal sige det.

Efter den første uge var gået, var det så tid til at komme af sted på en uges bondegårdsferie hos Nymarksminde Farmpark og Fodboldgolf. Du kan læse meget mere om det på Nymarksmindes hjemmeside: http://nymarksminde.dk/bondegaardsferie.php. Og sikke da en oplevelse. Det var første gang vi var der. På anbefaling fra nogle venner. Men det bliver absolut ikke sidste gang. Det var en rigtig god oplevelse og en super hyggelig uge i nogle helt fantastiske omgivelser sammen med nogle dejlige mennesker.

Nymarksminde er bondegårdsferie som i ”gamle dage”.  Ti dejlige ferielejligheder med tilhørende fælles gårdhave i nogle skønne omgivelser. Og så er der adgang til både indendørs saltvands swimmingpool og mini-zoo samt fodboldgolf og diverse andre aktiviteter. Fodboldgolf er for resten er ret sjovt spil, når man sådan lige får det prøvet. Minder lidt om mini-golf. Men i stedet for en kølle og en golfbold, bruger man fødderne og en ganske almindelig fodbold. Hvis du ikke har prøvet det, skal du ikke snyde dig selv for den oplevelse. Prøv at se her. Det er temmelig sjovt. Også selv om man ikke er til fodbold.

Efter den herlige uge hos Nymarksminde gik det straks videre til to gange familiebesøg. Det er jo ikke altid, at man har så meget tid i en travl hverdag. Så er det godt med noget ferie, hvor man kan samle lidt op. Det var nogle hyggelige dage hos hhv. min søster og min kones forældre, som var glade for at se deres børnebørn. Det var ved at være et stykke tid siden sidst.

Det bliver nok lidt svært at vende tilbage til hverdagens realiteter igen. På tre uger bliver man vant til, at man kan gøre tingene lidt i sit eget tempo og at alt ikke behøver at køre som efter en snor. Men det går bare ikke til hverdag, hvor der er skole arbejde og en hel masse ande gøremål, som skal passes.

Vi har nok også levet lidt godt i ferien – måske lidt for godt! I hvert fald er det blevet til en del af de her lækre små amerikanske pandekager: http://pandekager-opskrift.net/amerikanske-pandekager/. Det må vi se at få lavet lidt om på, nu hvor det er blevet hverdag igen.

 

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)
Disclaimer

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright aof-logstor.dk