Glemt nøglen – igen

Som sædvanligt er jeg kommet for sent op. Jeg har bare svært ved at komme ud af fjerene hver morgen. Jeg ved sådan set godt, hvorfor. Jeg forsøger også at gøre noget ved det. Det er bare svært ikke lige at se et ekstra afsnit af en god serie på Netflix – og lige pludselig, så er klokken blevet 3 om natten. Og jeg skal altså op kl. 6:30 hver morgen for at kunne nå at møde på arbejdet kl. 8. Jeg har en ret lang vej til arbejde og plejer at cykle. Det er faktisk hurtigst.

Det er sandt

Man skulle ikke tro det. Men det er sandt. Det har noget at gøre med, at transportsystemet er godt udviklet i nord-syd gående retning – men bestemt ikke i øst-vest gående, Og jeg bor vestpå og skal østpå for at komme på arbejde. Så ja, jeg har besluttet at cykle i stedet for at bruge timevis på at vente på bus og tog. Jeg ejer ikke en bil. Det er et bevidst fravalg, jeg har taget. Jeg vil ikke længere køre bil. Det forurener – også selv om det er en elbil – det er farligt – jeg er bange for at køre bil. Det er jo i virkeligheden et grufuldt våben, man har i hænderne, når, men sidder ved rattet. Så valget er faldet på en virkelig lækker cykel, som jeg passer godt på. Faktisk har den fået sit eget lille parkeringshus inde i den indre garage på min ejendom.

Den kære låsesmed

Men når jeg altid har travlt med at komme ud ad døren, så sker der ofte det, at jeg glemmer min nøgle til huset. Og det betyder, at jeg faktisk har opbygget en liste over låsesmede i København. Det er nemlig der, jeg arbejder, og jeg finder altid ud af, at jeg har glemt min nøgle, lige inden jeg har fri. Første gang jeg glemte nøglen derhjemme, opdagede jeg det først, da jeg stod i regnvejr ved min hoveddør. Det er ikke sjovt at skulle lede efter en låsesmed i Stenløse kl. 18:10 om aftenen. Så jeg skiftede hurtigt taktik: Jeg fandt navn og adresse på en låsesmed i København, som var villig til at køre den halvlange vej til Stenløse. Jeg fandt faktisk én ret hurtigt og har haft et godt ’samarbejde’ med ham siden da. Men han kan ikke altid komme så hurtigt. Så ganske stille og roligt har jeg opbygget min egen telefonbog over låsesmede i København, som ikke er blege for at køre herud.

Professionalisme

Det er rart at vide, at der findes professionelle, som ikke har noget imod at gå lidt uden for deres egne rammer. Det har reddet mig, mange gange. Og det kommer det også til i dag. Jeg er jo allerede klar over, at jeg har glemt nøglen derhjemme. Så jeg kan i ro og mag bruge min frokostpause på at ringe til låsesmedene, jeg kender for at høre om en af dem, er villig til at køre til Stenløse og få låst op for mig, når jeg ankommer ved 6-tiden i eftermiddag.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)
Disclaimer
Author: oliver

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *